Ulvejagt.dk

Ulvefakta

Gråulvens størrelse:

En gråulv er overraskende stor og bliver typisk op til 60 kg (35-50 kg) i vægt og op til 160 cm fra snude til bagdel (105 - 160), halen ikke medtaget. Der er skudt ulve med en vægt op til 85-90 kg og det viser lidt om størrelsen af dette rovdyr. (kilde: www.vargfakta.se)

Gråulvens revir:

En gråulvefamilies revir i Sverige er 800 - 1000 km2, svarende til en firkant på 31 x 31km, men det er også set at de er større. Naturstyrrelsen oplyser et typisk areal på 250 - 300 km2 i Danmark og at det afhænder af fødevaregrundlaget.

Hvor mange ulve er der i Danmark?

Der er konstateret kadavre og ekskrementer fra ulve i Jylland og der er med DNA konstateret flere ulve, som er gået over grænsen fra syd og slået sig ned flere steder i Jylland.

Der er forlydender om, at der også er begyndt at være etablerede ulvefamilier, men det er svært at få bekræftet entydigt for nuværende. En ulvefamilie har typisk 6-8 ulve i flokken.

Det er usikkert hvor mange ulve der er i Danmark, ihvertfald officielt, men bekræftede ulvefund er illustreret på dette kort. Det antages at der er omkring 10 ulve i Danmark, men det forventes at stige hurtigt pga. det store fødevaregrundlag.

Landmænd og andre kompenseres for tab af husdyr. Se tariffer.

Ulvens spor:

Ulvens forpoter:    9-11 cm.

Ulvens bagpoter:  8-10 cm.

Ulvens spor er typisk i lige linie, hvor hundens ofte er mere sik sak i sit forløb. Store hunde og ulvespor kan minde om hinanden, så det er nødvendigt at følge sporet over længere distance, for at være sikker på det er en ulv.

Ulven bruger ofte det energieffektive trav og det giver en skridtlængde på 120-160 cm og på hårdt underlag op til 200 cm. Ulven er tung og det giver dybe spor i blødt underlag, som sne og mudder.

Link til yderligere information: Ulvens spor

Hvor langt løber ulven omkring?

En ulv flytter sig typisk ikke over 20 km/dag, men det er heller ikke sjældent at den kan tilbagelægge 70-80 km på en dag og det sker i dens energieffektive trav og med de distancer, siger det sig selv, at ulven har behov for megen plads for ikke at være til gene for os mennesker.

Ulvens forplantning:

Hvalpene fødes i perioden april-juni måned. Hunulven er gravid i 60-65 dage og et kuld består typisk af 5-6 hvalpe. En ulv bliver kønsmoden efter 2 år.

Hvalpene forlader til dels ulvefamilien, når de bliver kønsmodne, men en del forbliver også hos ulvefamilien over yderligere 1 eller flere hvalpekuld og indgår som en naturlig del af ulvefamilien på denne vis og er med til at beskytte og jage med ulvefamilien.

Link til yderligere information: Ulvefamilien

Ulv og hund - hybridproblem:

Ulv og hund kan parre sig og få afkom på dette grundlag. Det er et problem genetisk.

Det vil give en degenerering af vildulvens genmasse i takt med hybriders sameksistens med vildulvene og holder vi ikke ulvene afgrænset i øde isolerede områder, så vil genmassen blive ødelag. Ulven vil over tid blive ændret genmæssigt og dermed ikke "bevaret" som ulv.

For yderligere information herom, henvises til Dr. Val Geist artikel herom (pdf) (19/1 2015). Dr. Val Geist er nu pensioneret, og tidligere  professor hos Canadian University og nu bosiddende i British Columbia. Hans viden er omfattende indenfor rovdyr og som professor indenfor Environmental Science, med fokus på vildtets biologi og samfundsmæssige betydning ved politiske valg indenfor vildpleje i Canada.

Ulven som rovdyr i Danmark:

Ulven er et af vores største rovdyr historisk set og er særdeles god til at tilpasse sig.

Men den er i direkte konkurrence med os mennesker om pladsen og naturens vildt. Det er ikke uden grund, ulvene overalt i Europa blev jaget systematisk til udrydelse, grundet dens store indhug på vildtet, angreb på vores tamdyr, husdyr og os mennesker.

I Danmark blev den sidste ulv dræbt  i 1813 ved Estvadgård lidt sydvest for Skive. Her 200 år senere, er ulven igen kommet til landet sydfra og vi danskere har lykkeligt glemt alt om udfordringerne omkring ulven.

- Ulven æder en stor del af vildtet

- Ulven angriber regelmæssigt tamdyr og tildels husdyr

- Ulven er et stort rovdyr og angriber også mennesker, omend i begrænset omfang.

   I Finland, Norge og Sverige døde mere end hundrede mennesker i 1800-tallet fra ulverangreb..

Ulveproblemer i Skandinavien, historisk set:

Indtil ulven blev udryddet i Danmark og sydlige dele af Skandinavien, blev der regelmæssigt skambidt og tillige dræbt mennesker af ulve. Mørketallet omkring forfulgte  og skambidte mennesker fra ulveangreb er ikke registreret systematisk og mørketallet må antages at være betragteligt, sammenlignet med registrerede drab. Registrerede ulvedrab er meget begrænset efter de store afskydninger overalt i Europa for 100-150 år siden. De omfattende ulveangreb med dødelig udgang er næsten alle tilbage i det 19. århundrede i hovedreglen, selvom der fortsat har været den del drab i bl.a. østeuropa i det 20. århundrede, f.eks. 10 børn i Polen i 1937.

Idag høres det ofte, at ulven ikke er farlig for mennesker og nogle borgere hævder endda at der ikke er dokumenterede ulvedrab på mennesker. Men det er ganske enkelt ikke sandt og der er utallige dokumentationer på ulvedrab, både historisk set og desværre også de seneste år. Det er rigtigt, at der har været under 10 drab seneste 50 år i Vesteuropa (Rusland ikke inkl.), men i samme periode har ulven på det nærmeste ikke været tilstede og derfor viser statistikken desværre ikke noget særligt her. I samme periode har der været talrige ulvedrab på mennesker i Asien og mellemøsten.

De seneste 10 år er der efter sigende kun sket et drab i vesteuropa og det var ien dyrepark i Sverige. Det til trods for, at disse ulve var opvokset sammen med dyrepasseren og det viser bare hvor lidt der skal til for at tricke ulvens "prey-instinkt". Hertil kommer en dreng i Rusland (2013) og 2 voksne i Nordamerika (2005/2010). Antallet imellemøsten og Asiener dog betydeligt.

Af over 100 ulvedrabte menneske i Skandinavien, så kan f.eks. nævnes 21 børn dræbt og spist af ulve i Åbo len i Finland i perioden 1880 - 1882. Efter sigende efter indførelsen af skat på hunde, hvorefter ulvene hurtigt kom tættere på menneskene og det gik så helt galt i Åbo len i årene 1880 - 1882. Det stoppede først, da ulvefamilien blev skudt efter en intensiv ulvejagt i 1882. (Kilde: ”Minnen från vargåren i Åbo län 1880-82″ af Uno Godenhjelm). Her udover har der været dokumenterede ulvedrab på 43 børn og unge i perioden 1831-1881 i Finland, fordelt på flere områder og ulve. Finland afskød systematisk ulvebestanden og det har reduceret problemet signifikant, men nu er ulven igen indvandret fra Rusland og bestanden er i stærk vækst disse år.

I Norge blev en 6-årig pige drabt i 1800 i Sørum. hertil kommer andre ikke entydigt dokumenterede hændelser.

I Sverige er der blevet registreret 12 ulvedrab og 19 skambidte børn og unge over en 3 måneders periode i 1821. Denne ulv var havde tidligere været tilfangetagen og dermed ikke som egentlig vildulv. Alle dræbte ofre var børn, på nær en 19-årig kvinde. 27/4 1821 blev ulven skudt og drabene ophørte. Hertil kommer 4 registrerede ulvedrab på børn i perioden 1727-1763.

Der kan stilles spørgsmål til hvor mange registreringer der er foretaget af ulveangreb, hvor ofret slap væk med eller uden skambid. Dette mørketal må i sagens natur antages at være signifikant.

Ulveangreb i Europa, Nordamerika og Asien:

Norsk Institut for Naturforskninghar undersøgt omfanget af dokumenterede ulveangreb på mennesker i vesteuropa over tid og har kun kunnet dokumentere meget få ulveangreb over de sidste 50 år (indtil 2002). Rapporten har i samme forbindelse også set på de store populationer af ulve i Østueropa, Rusland og Asien, hvor der er rigtig mange ulveangreb på mennesker med dødelig udgang. For Nordamerika har dokumenterede sager været begrænset for samme periode. Siden da, er 2 mennesker i Nordamerika dokumenteret dræbt af ulve, hvilket står i kontrast til de seneste 50 år.

I Asien og mellemøsten er der  problemer med rabies og det har uden tvivl øget antallet af ulveangreb. Men igen er spørgsmålet hvor pålidelig dataindsamlingen er fra disse egne, især for ulveangreb blandt den fattige del af befolkningen.

For Østeuropa er der flere dokumenterede drab, bl.a. i Polen i 1937 blev 10 børn drabt over en kortere periode af formentlig 2 ulve. Østlige Estland havde 136 drab i det 19. århundrede og hertil kommer ulvedrab med rebies på 86 stk, dvs. totalt over 200 drab. I Frankrig er der tidligere sket adskillige ulvedrab på mennesker, bl.a. over 100 dræbt i perioden 1764-1767 og baseret på én ulv og denne havde ikke rabies. (Norsk Institut for naturforskning, side 19, 2002)

Samlet set har der været et ganske stort antal ulveangreb med dødelig udgang i det 19. århundrede, hvorefter vi systematisk udryddede ulven i store dele af primært Vesteuropa.

Ofrene fra ulveangreb er primært børn (90%) (Rapporten fra Norsk Institut for naturforskning, side 37, afsnit 11.4)

Ulveangreb på mennesker

For Europa og Nordamerika har vi haft 3 ulveangreb med dødelig udgang siden år 2002, og samlet for Rusland, mellemøsten og Asien set, at det sker i et større omfang. Men det skal også siges, at omfanget af rabies i disse områder er stort og derfor er en del af forklaringen herpå. Men det viser også, at ulven er et stort rovdyr og at vi mennesker også er "prey" for ulven. Måske vi skulle lytte lidt mere til historien - "Those who cannot remember the past are condemned to repeat it", af filosoffen Geord Santayana!.

I andre sammenhænge gør vi i Danmark meget ud af "forsigtighedspricippet". Vi undgår unødig forurening, pesticider og indførelsen af nye hjælpestoffer i fødevarer og legetøj. Men for ulven har vi ikke haft et "forsigtighedsprincip". Vi har budt den velkommen med åbne arme og på intet tidspunkt haft en dialog om hvordan den vil påvirke landet, vores natur og i hvilket omfang vi fortsat kan have en risikofri færden i naturen. I udlandet er man mange steder bevidst om risikoen fra farlige rovdyr og går ikke bare ud i skoven og det ville være et tilbageskridt, hvis det blev sådan i Danmark.

Ulven er et farligt rovdyr

Ulveangreb på mennesker  i  Danmark er heldigvis ikke forekommet de sidste 10 år, efter ulven er gen-indvandret til Danmark. Men globalt set sker ulveangreb regelmæssigt. I Sverige sker der regelmæssigt angreb af ulve på hunde, som bliver luftet af deres ejer eller under jagt og det erofte forekommende, at ulvefamilier laver "stalking" på fodgængere eller ryttere, hvilket i sagens natur er ganske ubehageligt og kan være indledningen til et ulveangreb. I Canada og Rusland er der desværre flere tilfælde af ulveangreb med dødelig udgang. De tilfælde med stalking og mindre angreb bliver formentlig ikke altid registreret og det er derfor svært at vide i hvor stort omfang de sker reelt. Mørketallet på dette område må være signifikant. 

På Naturstyrelsens hjemmeside er oplyst , at der er dræbt 0 i USA og Canada, 4 i Rusland og 4 i Europa i perioden 1950 - 2000 og at de er bekendt med en dræbt i 2002.

Men det er ikke opdateret information. I 2005 blev en 21 årig canadisk mand dræbt af ulve. Igen i 2010 blev en kvindelig jogger dræbt og spist af et ulvekobel i Canada og i 2013 blev en 10-årig dreng i Rusland dræbt af en ulv, mens han var ude at lege med 2 andre drenge. Hertil skal lægges tab af menneskeliv i Asien og Mellemøsten fra ulveangreb, som angives at ske oftere end i vores del af verden. Her ud over er der alle ulveangrebene uden dødelig udgang, f.eks. den 10-årige dreng i Minnesota, der blev bidt i hovedet om natten eller en skovarbejder der blev angrebet af ulve og reddede sig pga. sine 2 store hunde. Ulveangreb uden dødelig udgang bliver ikke registreret lige så systematisk og kommer typisk frem i lokale aviser under lokale nyheder. Ulveangreb tilbage i tiden må i omfattende grad mangle registrering for  ikke-dødelig udgang og mørketallet må derfor antages at være betragteligt.

I Canada har  ulveforskere erkendt, at den generelle opfattelse af ulvens fredelige sameksistens med os mennesker ikke holder. Erkendelsen af,  at ulven er ikke pr. natur er sky og at ulven også angriber  os mennesker, hvis den ser lejligheden til det, vinder frem i disse år. Vores viden fra 1800 tallet ser ud til at være gået i glemmebogen. Og med de få ulve i øde områder i vores verdensdel, så er der ikke set mange angreb de sidste 50-60 år, men det begynder at ændre sig i takt med den stigende population af ulve og den fredning der er sket i mange lande af ulven (EU). Fredning fjerner ulvens respekt for os mennesker og de ses oftere og oftere i haver og gårde i Sverige. Mange forældre er af den årsag, begyndt at køre deres børn i skole pga. risikoen for ulveangreb, også selvom risikoen er lille. Men hvem tør tage risikoen for sine børn i ulveområder?

En canadisk ulveforsker kalder det danske "ulveforsøg" for forrykt, da ulven ikke kan leve afsondret fra os mennesker og det vil ende grueligt galt i hans øjne. Hans udtalelse er baseret på lokalkendskab om ulve i Canada, fra Canada's mangeårige sameksistens med ulve, muliggjort ved deres meget store landområder, hvor ulven faktisk kan leve afsondret fra os mennesker. Men trods dette sker der fatale ulveangreb i Canada og flere bliver skadet for livet af skambid. Det skal oplyses, at den danske rapport om risiko ved ulve i Danmark, kritiserer forskeren for bl.a. at udtale, at det primært er børn og svagelige der angribes, som de mener er udokumenteret. Men med henvisning til den norske rapport om ulverisiko, er det  konkluderet, at det primært er børn der angribes af raske ulve (90%). (Se side 37, afsnit 11.4)

Hvordan beskytter du dig mod ulven?

Den officielle vejledning for Danmark findes nederst på naturstyrelsens hjemmeside, hvor det oplyses at man skal gøre som følger:

1)  Hæv stemmen.Snak, syng  eller råb højt og vredt, men skrig ikke.

2) Gør dig stor og holde arme og tasker over hovedet.

3) Gå stille baglæns, væk fra ulven. Du må ikke må løbe væk fra ulven, da vi dermed opfordrer til forfølgelse som byttedyr.

4) Se ikke ulven direkte i øjnene, med mindre den er ved at angribe dig. *)

5) Følger ulven efter dig, stop op og gå hellere et par skridt mod ulven og fortsæt med at gøre dig stor og larmende, som angivet ovenfor.

6) Bliver du  angrebet, så kæmp for livet, spark og slå alt hvad du kan - spil IKKE død, vigtigt med aktiv modstand.

Er der børn med, så hold dem tæt ind til jer, da ulve altid går efter det letteste bytte. Langt de fleste ulvedrab er på børn under 12 år.

Er der flere ulve, så  vend stadig front mod ulvene, så vidt muligt, men ellers er resultatet jo lidt usikkert. Ulven er en usædvanlig dygtig jæger og bør ikke undervurderes.

Har du hund med, så slip den løs og forlad stille og roligt området. Forsøg ikke at stille dig imellem hunden og ulven, det kan være fatalt. Ulvens "prey-instinkt" er vakt ved syn af en  hund. Utallige hunde er drabt på denne måde i Sverige. Der er netop givet tilladelse til ulvejagt på én ulv i Sverige med helikopter, efter 4 jagthunde er blevet dræbt af ulven. (dec. 2014)

Giv aldrig ulven mad.

Gå aldrig hen til ulven, hold stor afstand til ulven, mindst 100 m eller mere.

Konstateres nærgående ulve, rapporter altid hændelsen på 112, da "tamme" ulve er yderst farlige og har mistet deres respekt for mennesker. Er Ulven ikke sky for mennesker og går ind i bymæssig bebyggelse, så er risikoen for ulveangreb betydeligt større.

I USA aflives ulve der kommer ind i byerne.

*) At kigge ulven direkte i øjnene er at opfordre til dyst og det anbefales typisk ikke overfor vilde rovdyr. Naturstyrelsen angiver man skal kigge ulven direkte i øjnene, men flere kilder modsiger dette.

Århus Universitets Rapport

Nedenstående skal overholdes, såfremt ulvene i Danmark kun skal udgøre en lille risiko for os mennesker. Det er skrappe krav og sikrer vi ikke, at de overholdes, så  vil vi have en risiko større end "lille" for ulveangreb på mennesker i Danmark:.

Kopi fra rapportens konklusion:

Så længe man sørger for at ulvene forbliver sky og holdes i en bestandsmæssig/fødemæssig  tilstand, hvor der ikke er grund til at opsøge mennesker, kan ulve ikke betragtes som farlige for mennesker. Dette kan opnås ved at:

Være opmærksom på, at der ikke er flere ulve, end at de alle nemt kan finde føde i naturen – langt fra mennesker

Man aktivt og hurtigt fjerner enkeltindivider, der udviser tegn på tilvænning til mennesker.

Man oplyser befolkningen om, at man ikke skal opsøge endsige fodre ulve

af nysgerrighed eller misforstået omsorg, da dette netop vil fremme en tilvænning til mennesker.

Man i forbindelse med regulering efter Habitatdirektivets bestemmelser

selektivt fjerner ulve i de områder, hvor der på trods af afværgeforanstaltninger

fortsat er risiko for tilvænning overfor husdyr eller mennesker.